Rømskog Bygdebok

8. Seder, skikker og folkeliv

Her vil jeg særlig medta det lille jeg har hørt om seder og skikker i ældre tider. Nutidens seder og skikker tror jeg ikke er betydelig anderledes her end ellers paa denne kant av landet. Tidligere var det visst saa, at man hadde tro paa visse skikkes nytte. Eks. Om julekvelden skulde man i stald og fjøs si: „Æt vel, drik vel og trivs vel, i kveld er det julekvelden.“ Jeg har kjendt personer her, hvorom det fortelles, at det maatte de bestandig ha sagt den kveld. Gamle folk har særlig fortalt om tilstelningen til jul, naar jeg har spurt om skikker. Juleaften skulde man op og hugge ved kl. 2 om morgenen. „Lauen,“ badevandet skulde ogsaa varmes i otten. Paa bordet skulde der ligge mange kaker ovenpaa hverandre og øverst kakefigurer: Mænd, koner, høner o. s. v. Der skulde staa smør paa bordet, enten et større stykke, eller i en krukke, spand eller ask. Brændevinskaraffelen maatte jo ogsaa staa paa bordet, og en dram var det første man skulde ha om morgenen baade juleaften og 1 juledag. I „søgnejulen“ brettet man bordduken over maten, men dækket den av igjen nytaarshelgen. En ældre mand har fortalt, at han var i et bryllup som varte i 8 dage. Brudefolkene hadde tallerkener, gaffel og kniv, andre mere fornemme gjester spiste av trætallerkener, men de fleste spiste av store træfat, flere av samme fat. Han fortalte at en av dagene blev nogen av mændene uvenner; men kvindene (flere av dem graat) fik stagget mændene, saa det ikke gik over til voldsomheter.

Det var nok saa at folk før hadde noksaa lang arbeidsdag. Nogen nævner kl. 2 og andre kl. 4 om morgenen skulde man paa laaven og træske. Om dagen skulde man nemlig til skogen og kjøre eller hugge tømmer. Til belysning under tærskningen brukte man tyristikker eller tyrivedtrær. Man hadde 3 stenheller, hvorav den ene laa paa en kasse, en bøtte, saa eller lignende. De 2 andre sattes op med væggen. Paa denne „mur“ hadde man da belysningen.