VI. Kommunal økonomi

OM beskatningen i første halvdel av forrige aarhundrede har jeg ingen opgaver. Jeg vet heller ikke hvormeget sognene hadde tilfælles av indtægter og utgifter da. Formentlig utlignedes skattene væsentlig efter matrikelskylden, og lagdes vel saa meget som mulig in natura. Saaledes fik lærerne kosten paa gaardene hvor skolen blev holdt, og de fattige var paa „lægd“ paa gaardene. Senere var det imidlertid saa, at man hadde fællesiattig- og skolekasse samt ellers noget fælles til herredets administration m. m. „fælles kommunekasse“, og desuten hadde hvert sogn sin særskilte kommunekasse. Hvert sogn hadde særskilt kirkekasse.

Her er opbevaret en protokol for „Rømskogens kommunekasse“, som begynder med aar 1859, og en for „Rømskogen kirke“ som begynder med regnskapet for 1865. For kommuneskattens vedkommende sees skatten at ha været 1½ spd. pr. skylddaler i aarene fra 1859 til og med 1863. Men da sees veiarbeidet at ha tat sin begyndelse; for der er laant penge 203 spd. 9 sk. til dette. I 1864 sees skatten at være sat til 2 spd. 2 mk. pr. skylddaler, i 1865 til 1 spd. 3 mk. 18 sk. I 1866 og 1867 til 1 spd. 3 mk. om aaret. I 1868 1 spd. 1 mk. pr. skylddaler ny skyld. I 1869 og 1870 var skatten 1 spd. pr. Skylddaler = 69 daler 21 sk. I 1871 stiger den igjen til 1 spd. 1 mk. pr. skylddaler og det varer til og med 1875. I 1876 er skatten igjen i 1 spd. Saaledes stiger og synker skatten efter behovet mellem kr. 3,00 og kr. 7,00 pr. skylddaler til eiendomsskatten i 1885 avløses ved utligning paa formue og indtægt.